Udskriv siden Få siden læst op Oversigt A-Å Kontakt
Om kommuneplanen Tværgående temaer Byer Fritid Åbent land Teknik Rammer Bilag Hvad gælder for mig? Tillæg

Du er her: Home Åbent land Skovrejsning Redegørelse

Værdifulde landskaber
Kulturhistorie
Geologi
Biologi
Lavbundsområder
Skovrejsning
Redegørelse
Retningslinier
Jordbrug
Råstoffer
Vand
Kystnærhedszonen
 

Skov har mange funktioner. Det er vigtigt som en rekreativ ressource, det giver gode levevilkår for det vilde plante- og dyreliv, det er med til at begrænse drivhusgas og CO2 ligesom skov kan bruges til at beskytte drikkevands- og grundvandsressourcer. Derfor er det et nationalt mål at øge skovarealet fra 11% til 20-25% i perioden 1990 til 2090.

 

Uønsket skovrejsning

Skov er et meget karakteristisk landskabselement, og det kan være med til at udviske andre knap så stærke men vigtige elementer som f.eks. kirkeomgivelser, kulturmiljøer, værdifulde landskaber,  lavbundsområder, geologiske interesseområder og landbrugsjorder med høj dyrkningsværdi, vindmølleområder m.m.

 

Plantning af skov og tilskud

Inden for udpegede skovrejsnings-områder kan der opnås et højere tilskud til plantning af skov i henhold til Skovloven. I det øvrige landområde kan der også plantes skov, men med lavere tilskud og endelig er det ikke tilladt at plante skov i områder, hvor skovrejsning er uønsket.

 

Skov i Halsnæs Kommune

Der er i dag ca. 1154 ha. skov, svarende til ca. 11 % af kommunens areal. Størstedelen af skovarealerne ligger ved Arresødal, Tisvilde Hegn, på Arrenæs og ved Grønnesse. Af kortet fremgår, at størstedelen af Halsnæs Kommune er udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket, mens der kun er enkelte områder udlagt til skovrejsning. Det skyldes, at Halsnæs Kommune omfatter mange værdifulde landskaber, der ikke er forenelige med skov. F.eks. ønskes der ikke skov på tidligere vådområder, ved Arresø og på Arrenæs, ligesom der ikke ønskes skovrejsning i nærheden af kommunens kirker og i udsigtskiler.

 

Her kan du læse mere

-  Vejledning om tilskud til privat skovrejsning, Skov- og

   Naturstyrelsen, 2003

- Landskabsbeskrivelse, Frederiksborg Amt 1992

- Regionplan 2005, Hovedstadens Udviklingsråd 2005

- Beskyttelsesinteresser i det åbne land, Hovedstadens

   Udviklingsråd, december 2006

- BeskytGIS, der kan findes på By- og landskabsstyrelsens hjemmeside




 


 
 

Halsnæs Kommune · Rådhuspladsen 1 · 3300 Frederiksværk · Telefon 4778 4000 · Fax 4778 4099 · mail@halsnaes.dk