Udskriv siden Få siden læst op Oversigt A-Å Kontakt
Om kommuneplanen Tværgående temaer Byer Fritid Åbent land Teknik Rammer Bilag Hvad gælder for mig? Tillæg

Du er her: Home Åbent land Råstoffer Retningslinier

Værdifulde landskaber
Kulturhistorie
Geologi
Biologi
Lavbundsområder
Skovrejsning
Jordbrug
Råstoffer
Redegørelse
Retningslinier
Vand
Kystnærhedszonen
 

5.8.1 Råstofindvinding skal som hovedregel foregå inden for indvindingsområderne i Graveområde Ølsted. Indvindingsområderne kan ikke udlægges til andre formål, der vanskeliggør senere råstofindvinding.

 

5.8.2 Tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejl kan gives på baggrund af en konkret vurdering.

 

5.8.3 Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildeplads-zoner.

 

5.8.4 Råstofindvinding kan undtagelsesvis foregå uden for de udlagte råstofindvindingsområder, men kun hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige overordnede eller kommuneplanmæssige interesser.

 

5.8.5 En eventuel tilladelse uden for de udlagte råstofindvindingsområder kan kun gives med samtykke fra Regionsrådet.

 

5.8.6 Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening skal færdiggravede arealer efterbehandles til ikke forurenende rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko.

 

5.8.7 Ved efterbehandling af råstofgrave, der helt eller delvist ligger i et beskyttelsesområde, kan det pålægges    indvinder at efterbehandle til formål, der er forenelige med de konkrete landskabs-, natur- og kulturværdier i området.

 

5.8.8 Nye golfbaner og andre arealkrævende fritidsanlæg, der kræver bygninger, kan anlægges, og eksisterende kan udvides i efterbehandlede råstofgrave, når det sikres, at anlægget ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde forurener grundvandet, og det sker i henhold til retningslinierne for friluftsanlæg.

 

5.8.9 Efterbehandling af færdiggravede arealer skal respektere de geologiske og landskabelige interesser samt anvendelsen af de omkringliggende landskab. Se også afsnittene Geologi og Værdifulde  landskaber.




 

 

Se hele kommuneplanen i samlet WebGIS løsning.


Lovgrundlag

Retningslinierne for råstofindvinding er fastsat i medfør af Råstoflovens § 5a og Planlovens § 11 stk. 4, nr. 6.

 

Udpegningsgrundlag

Region Hovedstaden udpeger graveområder, kortlægger områdernes rummelighed og opstiller overordnede retningslinier. Kommunerne kan supplere med lokale retningslinier, der primært handler om efterbehandlingen af

et udgravet råstofområde. Arealudpegningerne i Råstofplan 2007 er overført uændret fra Regionplan 2005. Der er formuleret to nye retningslinier. Dels en retningslinie om efterbehandling af råstofgrave i forhold til at sikre det oprindelige landskab. Dels en retningslinie, der sikrer en miljømæssig forsvarlig anvendelse af råstofgrave efter endt gravning.


 

Halsnæs Kommune · Rådhuspladsen 1 · 3300 Frederiksværk · Telefon 4778 4000 · Fax 4778 4099 · mail@halsnaes.dk