De kulturhistoriske værdier i det åbne land findes, dels i form af en række synlige spor helt fra oldtiden til nyere tid, dels som områder, hvor der med stor sandsynlighed kan gøre fund i jorden. De synlige spor spænder fra stendysser, gravhøje, kirker, klostre, middelalderlige borg-anlæg og herregårde, landsbyer og husmandskolonier til vejforløb, diger, kanaler, vandværker og transformatorstationer. I Halsnæs Kommune og særligt i området omkring Frederiksværk er der særlig mange industrihistoriske spor. Dette særkende er en vigtig begrundelse for, at en del af Halsnæs Kommune forventes at indgå i Nationalparken Kongernes Nordsjælland, og at Frederiksværk bymidte af Kulturarvsstyrelsen er udpeget som et af Danmarks 25 nationale industriminder.
Landsbyer og historiske
bebyggelsesstrukturer
I Halsnæs Kommune er mange landsbyer og fiskerlejer, udpeget som værende af særligt kulturhistoriske interesse. Begrundelsen herfor kan enten være, at bygningerne og selve landsbyen er særlig velbevaret, eller at der er en særlig tydelig sammenhæng med de omgivende dyrkningsarealer.
En landsby defineres i kommuneplanen som en større samlet bebyggelse, fortrinsvis bestående af boliger og landbrugsbygninger. Landsbyerne kan alle føres tilbage til udskiftningen og ophævelsen af dyrkningsfællesskabet sidst i 1700-tallet. Der er altså tale om landsbyer med mindst et par hundrede års historie og tradition, og landsbyerne kan genfindes på historiske kort.
I tilfælde, hvor landsbyen er udsat for en kraftig udbygning, vil den ændre karakter til en mere bymæssig bebyggelse. Den er derfor i kommuneplansammenhæng ikke længere en landsby, men i stedet et lokalsamfund. Det drejer sig om Torup, Melby, Liseleje, Vinderød og Lynæs. I disse lokalsamfund ses den historiske landsby stadigvæk tydeligt i det samlede billede. Den historiske del har derfor sin egen ramme i kommuneplanens rammedel, der tager særligt hensyn til de historiske træk i landsbyen. I disse tilfælde er der altså tale om områder, der både indeholder en landsby med historisk betydning og et lokalsamfund med nyere bebyggelse.
Nogle steder findes helt små historiske bebyggelsesstrukturer med kun ganske få huse. I kommuneplanen kaldes disse for historiske bebyggelsesstrukturer. Bebyggelses-strukturerne er beskrevet under de enkelte kulturmiljøer.
Retningslinjekortet viser de landsbyer, der er udpeget som landsbyer af særlig kulturhistorisk interesse, øvrige landsbyer og de historiske bebyggelsesstrukturer. Landsbyerne beskrives nærmere i rammerne for de enkelte plandistrikter.
Kulturmiljøer
Kulturmiljøer i det åbne land er områder, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem kulturspor fra en bestemt tidsperiode og naturressourcerne. Det kan for eksempel være en landsby med dens ejerlav og udskiftningsmønster, som kan aflæses i form af levende hegn, sten- og jorddiger, vejforløb og gamle mose- eller engarealer. Kulturmiljøer kan defineres på flere måder. I kommuneplanen gælder den definition, som er brugt i Regionplan 2005.
Kulturmiljøer i byerne er områder i byerne, hvor der er en tydelig koncentration af bygninger og anlæg fra en bestemt tidsperiode. I Kommuneplan 2009 er et område i Lynæs udpeget som kulturmiljø. Lynæs er et af de ældste fiskerlejer på Halsnæs, opstået efter Kikhavns brand i 1793. Lynæs var tidligere overfartssted. Her var tidligere færge til Rørvig og dampskibsforbindelse til Nykøbing Sjælland og Frederikssund. Vejforløbet forbi kroen ned til havnen er udpeget som kulturmiljø og indeholder tydelige spor af det ældre Lynæs fiskerlejes bebyggelse, kro, stejle-pladser, ophalerbedding mv.
Frederiksværk by er udpeget som nationalt industriminde på grund af, at byen repræsenterer mere end 250 års levende og fortløbende industrihistorie fra J. F. Classens virksomhed til de moderne stålværker. Historien formidles ikke kun på museet, men er synlig over alt i bygninger, anlæg og selve byen struktur. Kanalen, Gjethuset, Palæet, det historiske krudtværk og flere perioders arbejderboliger sætter deres markante præg på bybilledet. Frederiksværk by er derfor udpeget som kulturmiljø i kommuneplan 2009.
Enkeltlokaliteter
Der findes ligeledes en række enkeltlokaliteter i kommunen, der har kulturhistorisk betydning. Det gælder for eksempel "7-høje" ved Melby, Maglehøj og Dragebjerghøjgruppen på Arrenæs, Dronningholm Slotsruin, Lynæs Fort, stejlepladserne ved Lynæs, Karlsstenen og Skultevig Skibet med mere.
Kirkeomgivelser
Omkring Torup-, Vinderød- og Kregme Kirke er der er der udpeget områder, der har særlig betydning for oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø (kirkeomgivelser).
Torup Kirke, med sit romanske kampestensskib, har ligget centralt placeret i Torup landsby siden 1200-tallet. De nære omgivelser, med præstegården og selve kirke-gården og kirkemuren ud mod landsbygaden, bidrager sammen med det åbne land mod vest til indtrykket af en uforstyrret historisk autenticitet. Samspillet mellem kirken og landskabet besidder særlige oplevelsesmæssige kvaliteter.
Vinderød Kirke blev opført i 1884 af det Classenske Fideikommis som erstatning for en lille middelalderlig sognekirke på samme sted. Kirkens ganske særlige tilknytning til Frederiksværks grundlægger J.F. Classen understreges af, at den rummer generalmajorens gravmonument og selve hans jordiske rester. Den højtliggende placering i udkanten af landsbyen, tæt på Arresøen, betyder, at Vinderød Kirke indgår i et nært samspil med det omgivende landskab. Det gør kirken til et landmærke, der er kendt helt over på den anden side af søen.
Kregme Kirke var oprindelig en romansk kampestensbygning, men den er i høj grad præget af senere tilføjelser, ikke mindst det atypisk placerede gotiske tårn. Kirken ligger på en lille stejl banke på den smalle landstrækning mellem Arresø og Roskilde Fjord.
Her kan du læse mere
- Landskabsbeskrivelse, Frederiksborg Amt 1992
- Nationalparkprojekt, Kongernes Nordsjælland – Kulturhistorisk
undersøgelse, Holbo Herreds kulturhistoriske center 2005
- Regionplan 2005, Hovedstadens udviklingsråd 2005
- Beskyttelsesinteresser i det åbne land, Hovedstadens
Udviklingsråd, december 2006
- BeskytGIS
- Kulturarvsstyrelsen hjemmeside www.kulturarv.dk
- Industrimuseet Frederiks Værks hjemmeside www.indmus.dk
